Funktionel ernæring

Hvem kan have glæde af funktionel ernæringsvejledning?


Har du en kronisk lidelse eller symptomer, som du har en fornemmelse af du også kunne behandle med livsstilsændringer / maden? Eller er du forvirret over de mange forskellige budskaber du hører omkring kost og sundhed? Eller ønsker du at gøre en indsats for at forebygge kronisk sygdom og gerne vil have et blik på hvad du eventuelt kan forbedre/gøre anderledes? Sygdomsområder jeg har erfaring med er bl.a.:


-  autoimmune sygdomme som  cøliaki, Hashimoto, leddegigt og MS

-  irritabel tyktarm, M. Crohn,   U. Collitis, reflux og andre tarm-lidelser

-  metabolisk syndrom, insulin resistens, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk

- kræft, forebyggende men også som led i en bredere behandling

- kronisk sondeernærede, som ønsker også at få noget rigtig mad i maven

- muskelsvind

Principper:


Målsætningen er at give dine gener optimale vilkår for sundhed via maden og eventuelt andre livsstilsændringer. Mad er vores daglige medicin - den daglige næring og information til vores celler. Derfor giver det mening altid at tage maden med i enhver behandlingsplan.


Centrale spørgsmål vi altid undersøger er:

- er der noget du mangler i den mad du spiser eller i din evne til at nedbryde og optage mad?  

- er der noget du får for meget / er med til at give dig dine symptomer, som skal fjernes? Det kan udover fødevarer også være andre udefra forstyrrende faktorer som infektioner, miljøgifte, stress.


Hvad der sker i tarmen bliver sjældent i tarmen

Mit prioritet er ofte at optimere  tarmfunktion / fordøjelsen, da mange symptomer også andre steder i kroppen kan skyldes ubalancer i tarmen som f.eks. dysbioser (ubalancer i sammensætning af mikroorganismer i tarmen), fødevaresensitiviteter/intolerancer eller nedsat barriere funktion (leaky gut/øget tarm permeabilitet). 


Forvent mindst to konsultationer:

Normalt kan du forvente at skulle booke mindst to konsultationer af hver en times varighed for at få fuldt udbytte af en functional medicine tilgang. 


Første konsultation:

Som functional medicine behandler vil vi bruge meget af første konsultation på at tage din helbredsshistorie og finde ud af hvad er på spil i din krop og hvilke blodprøver og / eller tests der eventuelt kunne hjælpe til at belyse dine symptomer. Ved den første konsultation taler vi derfor kun helt overordnet om konkrete tiltag i forhold til ernæring du kan tage allerede nu.


Anden konsultation:

Ved den opfølgende konsultation der typisk foregår 2-6 uger senere lægger vi så en mere detaljeret plan omkring mad, kosttilskud og eventuelle livsstilsændinger. Denne tager også op til en time. Derefter kan vi følge op på telefon eller kortere konsultationer, hvis der er behov for det. 


Skemaer som skal udfyldes før første konsultation:

Som forberedelse til første konsultation er der et skema du skal udfylde omkring hvad du har spist og drukket i to dage ligesom der er nogle livsstilsspørgsmål. Dette skema kan udfyldes direkte på IOM hjemmesiden (formularer - velkomstskema ernæring). Du bedes også at udfylde et symptomskema (MSQ skema), som du finder samme sted. 


Maden


Som udgangspunkt vejleder jeg i en modificeret middelhavskost, kendetegnet bl.a. ved at være fuld af plantemad og fedt, da forskning generelt viser at være mest effektiv i at forebygge kronisk sygdom. Ved specifikke problematikker som neurologisk sygdom og visse cancer-former kan vi arbejde med en kost der er mere fedtbaseret (ketogen diæt), mens ved tarmlidelser som irritabel tyktarm kan det nogle gange være en fordel i en periode at fravælge visse allergener i maden eller kulhydrater som bakterier fermenterer (f.eks. FODMAP diæten eller specific carbohydrate diet). Ofte hvisder er indikationer af fødevarereaktioner, starter vi med en eliminationsdiæt i 3-4 uger, hvor vi fjerner de mest allergene fødevarer, og dernæst reintroducerer dem systematisk en for en. 


Tests/blodprøver

Jeg vil altid gerne se nylige blodprøver for bl.a. at få indtryk af din blodsukkerkontrol, inflammations- og næringsstatus. Blodsprøvesvar  skan downloades fra sundhed.dk, alternativt kan du tage din NemID med til konsultationen.


Nogle gange vil jeg også anbefale at få taget blodprøver hos praktiserende læge eller IOM kan bestille blodprøver til dig, hvor du så er selvbetalende. Vi kan også bestille særskilte tests hvis det giver mening. Nogle af de tests jeg ofte bruger er:

- blodprøve for fødevaresensitiviteter (IGG-reaktioner), som er de mest hyppige fødevarereaktioner vores immunforsvar laver

- afføringsprøve der kortlægger tarmmikrobiotaens DNA og funktionalitet. Sidstnævnte test kan også teste for fordøjelsesfunktion, leaky gut mv, hvis dette ønskes og er indikeret udfra symptomer.


Disse tests udføres fra velrenommerede laboratorier i Tyskland og formidles bl.a. af Hanko Medico og Nordic lab.

Specifikke Diæter

  • Modificeret middelhavskost
  • Eliminationsdiæt
  • Ketogen diæt
  • Specifik kulhydrat diæt/FODMAP
  • Hjemmelavet sondeernæring

Metaboliske ubalancer

  • Insulin resistens (forhøjet faste-insulin, tidligt stadie af DM2)
  • Andre metaboliske forstyrrelser inkl. forhøjet blodsukker, triglycerid, dyslipidæmi (f.eks. forhøjet LDL-kolesterol)

Funktionel ernæringsvejledning v. Charlotte Gylling Mortensen

Lægeklinikken IOM, Lyngby Hovedgade 37, 2900 Lyngby

Book tid: nypatient@iom.dk   Direkte kontakt: cgm@iom.dk / sms til tlf. 2548 8995